Når uld bliver til terapi

Strikning er blevet min måde at finde ro og balance i en hektisk hverdag og hjælper mig med at håndtere udfordringer forbundet med min psykiske funktionsnedsættelse. Det har de seneste år givet mig en særlig glæde og fred, som jeg gerne vil dele med andre gennem mine huer. 

Min kærlighed til varme og kolde gus går faktisk tilbage til mine forældre, Jacob og Margit. Sammen prøvede vi saunagus for mange år siden, og efterfølgende har de taget skeen i egen hånd og svinger nu håndklæderne i saunaerne og bader i det helt kolde vand flere gange om ugen.

Mit lille garnlager bor herhjemme i min og min kærestes hyggelige lejlighed ved søerne i København, hvor vi bor med min tro følgesvend og bedste ven, hunden Enso. Hun er mit omvandrende pusterum - en daglig påmindelse om at tage tingene som de kommer og huske selvomsorgen. Enso og jeg deler glædeligt de små glimt i hverdagen, som en skovtur eller en vild tovtræknings-konkurrence.

Mit garn finder blandt andet vej med mig ind i forelæsningssalene, hvor jeg studerer sociologi på Københavns Universitet. Jeg elsker at nørde med avanceret statistik og programmering for at belyse sociale problemstillinger i samfundet. Derudover er jeg ved at uddanne mig til psykoterapi og tilknytningscoach. 

Jeg glæder mig til at dele en lille del af min verden med jer og håber, at mine huer kan varme om jer.

Kram,

Lærke